Vilkår og Betingelser

Vi gør arbejdet og lader bankerne give dig det bedste samlelån

Ver. 1.5 Maj 2019

Letfinans – en tjeneste udbudt af Better Rates A/S
Better Rates A/S
CVR 35644474
Vestergade 3A
DK-1456 København K

Dataansvarlig:
Letfinans (Better Rates A/S)
Vestergade 3A
DK-1456 København K
Henvendelse kan rettes til info@laanesamleren.dk

Letfinans, laanesamleren.dk, tjenesten Letfinans udbudt af Better Rates A/S, Letfinans og selskabet bag Letfinans, vil herefter blive benævnt Letfinans.

Nærværende vilkår og betingelser kan ændres eller opdateres uden varsel, når Letfinans finder det nødvendigt. Ved at bruge Letfinans accepterer du ændringerne.

Indledning

Letfinans er en uvildig tjeneste, som formidler finansielle tilbud på lån og kreditter i Danmark. Du benytter tjenesten ved at indtaste en række oplysninger, som danner baggrund for en låneansøgning, som Letfinans videreformidler til de låneselskaber og banker, som Letfinans samarbejder med. På baggrund af din ansøgning, evt. sammen med din medansøger, modtager du lånetilbud fra disse låneselskaber og banker, så du kan sammenligne de forskellige tilbud. Det er gratis for dig som forbruger at benytte Letfinans, og du er ligeledes heller ikke forpligtet til at acceptere lånetilbud. Fremsendte lånetilbud står ved magt i 14 dage, og bortfalder herefter.

Letfinans kan ikke garantere, at du modtager et lånetilbud fra vore samarbejdspartnere.

Såfremt du og din evt. medansøger accepterer et lånetilbud, vil låneforholdet være mellem dig/jer og den pågældende bank eller låneselskab som långiver. Letfinans eller selskabet bag Letfinans indgår ikke som part i et eventuelt låneforhold og yder ingen rådgivning i forbindelse med formidling af lånetilbud, hvorfor Letfinans eller selskabet bag Letfinans ikke kan stilles til ansvar i relation til det konkrete lånetilbud eller låneforhold.

Letfinans modtager honorar for formidling af lånetilbud fra den långivende bank eller selskab.

For at kunne benytte tjenesten Letfinans, samt evt. andre tjenester som Letfinans og Better Rates A/S stiller til rådighed, og modtage lånetilbud igennem tjenesten, er det en forudsætning at du giver dit samtykke. Ved at udfylde en låneansøgning hos Letfinans giver du samtykke til at Letfinans på dine vegne kan indhente lånetilbud hos de banker og låneselskaber, som Letfinans samarbejder med samt løbende holde dig ajour på status på lånetilbud.

Ansvarsfraskrivelse

Letfinans kan ikke i kraft af sin rolle som formidler af kontakten mellem dig og de långivende selskaber og banker drages til ansvar for eventuelle uoverensstemmelser, økonomiske tab eller tvister der måtte opstå i forbindelse med et låneforhold. Låneforholdet er således kun mellem dig samt evt. medansøger og den långivende bank eller låneselskab.

Ligeledes indtager Letfinans ikke nogen rådgivende rolle i forbindelse med formidling af lånetilbud, hvorfor du som bruger selv er ansvarlig for valg af lånetilbud, og selv må søge eventuel rådgivning.

Letfinans garanterer ikke, at de banker og låneselskaber vi samarbejder med, fremsender lånetilbud til dig. Ligeledes er Letfinans heller ikke ansvarlig for fejl i lånetilbud, priser, priseksempler eller betingelser hos de pågældende låneudbydere.

Letfinans har ikke erstatningspligt i forhold til IT-nedbrud eller ødelæggelse af data i forbindelse med hacking, computervirus, sabotage, naturkatastrofer, uroligheder, terror, hærværk strejke, blokade, boykot eller anden force majeure.

Indsamling, opbevaring og behandling af personoplysninger

Ved din accept af nærværende Vilkår og Betingelser, giver du samtidig samtykke til at Letfinans må indsamle, opbevare, behandle og dele dine personoplysninger med de banker og låneselskaber som Letfinans samarbejder med, for at kunne indhente tilbud på lån og finansielle produkter/ydelser til dig.

Personoplysninger der indsamles er:

Navn, adresse, cpr-nr., email, telefonnummer, indkomstoplysninger, gældsoplysninger, bankoplysninger, boligforhold, børn i husstanden, boligudgifter, borgerskab, civilstand, eventuelle informationer om din medansøger, oplysninger om din privatøkonomi, a-kasse og forsikringsforhold samt ejerforhold. Alle personoplysninger behandles strengt fortroligt i henhold til persondatalovgivningen.


Formålet med indsamlingen er:

At formidle tilbud på lån og finansielle produkter/ydelser, samt håndtering af din brug af de produkter Letfinans formidler. Dine oplysninger vil også blive brugt af Letfinans og Better Rates A/S til statistik og markedsføring af relevante produkter/ydelser.


Behandlingen af dine personoplysninger omfatter:

Registrering af ansøgning om lån og identifikation, herunder identifikation via NemID, videregivelse af ansøgning til de banker/långivere som vi samarbejder med, kontakt gennem email, sms, telefonopkald eller chat, kundeservice, formidling af lånetilbud fra bankerne eller evt. afslag fra disse. Dine personoplysninger bliver behandlet inden for EU/EØS i vores egne IT-systemer. Databehandling vedr. drift og vedligehold sker hos leverandører i Danmark og Sverige.


Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger er:

Vores legitime interesse i at kunne tilbyde dig vores tjenester jf. Databeskyttelsesforordningen GDPR.


Dine personoplysninger opbevares kun så længe det er nødvendigt for at kunne levere de ydelser/produkter som Letfinans tilbyder, eller så længe som lovgivning måtte kræve det.

Opbevaringsperioden udgør med udgangspunkt i Letfinans’ legitime interesser:

- 5 år ved ansøgninger, som medfører optagelse af lån hos en af de långivere Letfinans samarbejder med
- 12 måneder ved ansøgninger, hvor der afgives tilbud fra en eller flere långivere
- 6 måneder ved ansøgninger, hvor der ikke afgives tilbud fra långivere.

Ved accept af nærværende Vilkår og Betingelser giver du desuden samtykke til at de banker og låneselskaber, som Letfinans samarbejder med, eller deres koncernforbundne selskaber, kan inddrage og behandle eventuelle personoplysninger de måtte have om dig til brug for kreditvurdering og udarbejdelse af lånetilbud. Letfinans henviser til de respektive långiveres persondatapolitik og øvrige betingelser, da Letfinans ikke er ansvarlig for långivers behandling af dine data, f.eks. i forbindelse med indgåelse af låneforhold, hvor den respektive långiver vil være dataansvarlig. I øjeblikket samarbejder Letfinans med Express Bank A/S, Basisbank A/S og Resurs Bank, Filial af Resurs Bank AB Sverige.

Du giver også samtykke til at de samarbejdende banker og låneselskaber kan indhente oplysninger i E-skat, KreditStatus og relevante betalingsanmærkningsregistre, som f.eks. RKI/Experian.

For at kunne forbedre brugeroplevelsen og generelt forbedre Letfinans som tjeneste, indsamler og behandler vi også data der viser din brugeradfærd på siden og tidspunkt herfor.

Vi anvender forskellige typer cookies og andre lignende teknologier på websitet. Cookies er en standardfunktion på websites, der giver os mulighed for at gemme små mængder data på din computer, som fortæller om dig eller dit besøg på websitet. Cookies hjælper med info om hvilke områder af websitet der er nyttige, og hvilke der skal forbedres samt til brug for statistik og markedsføring. Du kan læse mere om vores cookie-politik her

Udover de data du selv afgiver til Letfinans, kan Letfinans indhente data om dig fra andre kilder, som f.eks. offentlige myndigheder, eller andre kilder med offentligt tilgængelige data.

Markedsføring

Ved tilmelding til nyhedsbreve m.m., giver du Letfinans tilladelse til at sende dig lånetilbud og mere information via e-mail, SMS og telefonisk.

Letfinans er helt omkostningsfri at bruge. I vores markedsføring sørger vi bl.a. for:

Vi sender kun nyhedsbreve og tilbud til brugere vi har fået tilladelse til at sende til, afmeldingslink medfølger i vores nyhedsbreve og tilbud, vi sørger løbende for at tilpasse vores betingelser til gældende lovgivning.

Personoplysninger der benyttes er:

Navn, email, telefonnummer, fødselsdato og geografisk position.


Formålet er:

At markedsføre Letfinans’ tjenester og ydelser, samt Better Rates A/S’ andre tjenester og ydelser i relation hertil, herunder formidling af tilbud på lån og finansielle produkter/ydelser. Markedsføringen kan også ske på Google og Facebook annonceringskanaler og netværk.


Behandlingen omfatter:

Fremsendelse af email fra Letfinans eller Better Rates A/S, fremsendelse af SMS eller telefonopkald fra Letfinans eller Better Rates A/S. Mailchimp (The Rocket Science Group LLC) og Compaya A/S kan få adgang til dine personoplysninger i forbindelse med markedsføring. Ved markedsføring gennem Google Inc. eller Facebook Inc. oprettes brugerdefinerede målgrupper, hvor dine data vil være pseudonymiseret.


Retsgrundlaget er:

Vores legitime interesse i at kunne tilbyde dig vores tjenester jf. Databeskyttelsesforordningen GDPR.

Dine personoplysninger opbevares kun så længe det er nødvendigt for at kunne levere de ydelser/produkter som Letfinans tilbyder, eller så længe som lovgivning måtte kræve det.

Opbevaringsperioden udgør med udgangspunkt i Letfinans’ legitime interesser:

- 5 år ved ansøgninger, som medfører optagelse af lån hos en af de långivere Letfinans samarbejder med
- 12 måneder ved ansøgninger, hvor der afgives tilbud fra en eller flere långivere
- 6 måneder ved ansøgninger, hvor der ikke afgives tilbud fra långivere.

Dit ansvar

Det er dit ansvar som bruger af Letfinans, at alle de informationer du afgiver til os i forbindelse med ansøgning om lånetilbud er korrekte og retvisende. Ligeledes er det dit ansvar som bruger, at din benyttelse af Letfinans og tjenesteydelserne forbundet hermed sker i overensstemmelse med disse Vilkår og Betingelser. Dine login-oplysninger til Letfinans er personlige og må ikke videregives til andre, ligesom sikker opbevaring af disse oplysninger er dit ansvar som bruger.

Dine rettigheder

Jf. persondataloven og Databeskyttelsesforordningen GDPR har du ret til indsigt i de oplysninger Letfinans har registreret om dig. Ved eventuelle fejl i disse oplysninger kan du kræve berigtigelse.

Oplysningerne opbevares hos dataansvarlig og behandles strengt fortroligt. Dine oplysninger vil blive udleveret hvis dette kræves af offentlighed myndighed, men vil ellers ikke blive videregivet til andre end Letfinans og Better Rates A/S koncernforbundne selskaber samt de tredjeparter hvis produkter/ydelser Letfinans formidler uden dit skriftlige samtykke.

Du kan ved henvendelse til info@letfinans.dk få oplyst hvilke oplysninger vi har om dig, og hvorledes disse behandles samt hvem oplysningerne kan videregives til i henhold til samtykket herom.

Du har ret til at modtage de persondata du selv har afgivet i struktureret og almindeligt anvendt og læsbart format.

Letfinans kan kræve kompensation for fremsendelse af skriftlig information vedr. dine personoplysninger efter lovgivningens gældende regler og justitsministeriets gældende takster.

Tilbagekaldelse af samtykke

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke om indsamling, behandling, opbevaring og deling af persondata ved at rette skriftlig henvendelse til info@letfinans.dk. Du skal dog være opmærksom på, at Letfinans herefter ikke vil kunne tilbyde dig de tjenester eller produkter, som Letfinans yder.

Immaterielle rettigheder

Alle rettigheder samt alle øvrige immaterielle rettigheder til navnet Letfinans, hjemmesiden laanesamleren.dk tilhører Letfinans og selskabet Better Rates A/S. Det er ikke tilladt at videregive eller kopiere information eller indhold uden Letfinans’ skriftlige samtykke.

Lovvalg og værneting

Eventuelle tvister afgøres ved dansk lov og Københavns Byret som retsinstans.

Din foretrukne lånemægler

Vi vil være din og danskernes foretrukne lånemægler – Vi gør arbejdet for dig og lader bankerne konkurrere om at give dig det bedste samlelån.

Ansøg her